Kerteminde Cricketklub tog i weekenden hul på årets indendørs turnering. Klubben deltog med to hold i Esbjerg. Kerteminde 2 tabte alle deres tre kampe mens Kerteminde 1 blev nummer to efter sejre over Kerteminde 2 og Esbjerg mens det blev til et nederlag mod Herning.
Kerteminde 2 indledte med 72 point for alle mod Kerteminde 1, som svarede igen med 73 point uden gærdefald. Taha Kamran tog 3 gærder for 6 point, mens Saram Sheikh scorede 30 point og Saad Naeem 28 point, begge not out.
Herefter spillede Kerteminde 1 mod Esbjerg. Esbjerg ude for 47 point mens Kerteminde 1 lavede 50 point uden gærdefald. Ali Anwar 24 point not out mens Saram Sheikh tog 3 gærder for 7 point.
Kerteminde 2 lavede 63 for alle. Farhat Abir som topscorer med 26 point mod Herning som svarede igen med 64 point for tabet af 1 gærde. Mod Esbjerg lavede Kerteminde 2 44 point for alle hvilket Esbjerg overgik uden gærdetab.
Herefter var det de to ubesejrede hold, Kerteminde 1 og Herning som mødtes. Her indledte Herning med 135 point for tabet af 4 gærder, hvor Saram Sheikh blev bedste kaster med 2 gærder for 19 point. Herefter var det Kerteminde 1s tur ved gærdet og her blev det til 117 point for tabet af 4 gærder. Andreas Rasmussen 36 point not out og Saad Naeem 31 point. Kerteminde skulle score 22 point I den sidste over men det lykkedes altså ikke. (BEN)