Knud `s cricketliv begyndte i 1974 på banerne ved Kertemindehallen. Blev slæbt med til træning af Claus Nø og blev godt modtaget af spillerne – især Poul Juel Winther, men også mange andre var imødekommende.
Den første aften, med træningen, som dengang foregik på midten af cricketbanen, var Knud så heldig at gribe en af de gamle spillere ud og samtidig uheldig at hans bukser revnede, men så var han i gang. Cricket tog et solidt greb i den unge dreng og det varede ikke længe før Kerteminde drengeholdet kaldte.
Året efter spillede Kerteminde juniorhold mod Svanholm, om det danske juniormesterskab. Holdet tabte finalen, men var super stolte af at være med i finalen – i sandhed en stor præstation. Det blev fejret oppe i klinten, hvor spillerne gerne mødtes efter kamp – og nogen gange også efter træning. Det gik ikke stille af – Knud husker det, som at der blev holdt fest hver uge.
I 1976 blev Knud udtaget til drengelandsholdet og fik en tur til det sydlige England, hvor de spillede en turnering omkring Brighton. I 1977 var Knud igen heldig at blive udtaget gik turen til Oxford – Cambridge området. I 1978 var Knud reserve på Juniorlandsholdet, hvor de spillede mod Holland i Viborg og Nykøbing Mors.
Knud Rughave (Larsen) (Sarkel) har spillet et utal af førsteholdskampe for Kerteminde i 2. og 3. division. Kerteminde spillede i et par sæsoner i 1. division og her var holdet sammensat med et par af de bedste fra Odense, samt en enkelt sæson i elitedivisionen. Peter Palle Klokker var træner og ambitionerne var skyhøje. Men forskellen på elitedivisionen og 1. division var alt for stor og Kerteminde røg lige så hurtigt ud af elitedivisionen igen.
Knud har lavet to century i karrieren – 140 not out mod Horsens i en juniorkamp og en klubrekord på 183 not out mod Esbjerg med lånt bat (Kenneth Nielsen skrækkers). En rigtig god dag for Knud Rughave. En af de længste 6ér som Knud har slået, var netop i Esbjerg, hen over klubhuset i den fjerneste ende af banen.
Som bowler tog han 10 gærde for 9 point i én af sine mange kampe for Kerteminde. I en kamp mod Århus bowlede Knud en dagværende landsholdspiller to gange på to efterfølgende bolde. Første bold var en no-ball.
Knud sluttede karrieren i Glostrup Cricketklub. Her spillede han i et par sæsoner på klubbens 2. hold i 1. division. Han fik en enkelt kamp på Glostrups førstehold mod Svanholm, på Brøndby stadion. Her kastede han to overs og måtte derefter forlade banen med en brækket lillefinger. Det var i sommeren 2001.
Efter Glostrup cricket, spillede Knud nogle ganske få kampe for Kerteminde – og sluttede med at rive achillessenen på højre ben halvt over og måtte ligge langs i 6 uger. Siden har han ikke rørt en cricketbold.
Knud er gift med Dorte på 13. år og de har de Nicklas på 11 år, samt en ruhåret hønsehund, Odin, på 9 mdr. og to voksne børn på 28 og 24 fra tidlige forhold. Knud arbejder som Salgs-og marketing Direktør på Kverneland i Kerteminde og har mange rejser og alt for lidt fritid, men får dog tid til Jagt, til at træne jagthund samt lidt roning og løb for motionen skyld.
Knud mener ikke han har haft tid til cricket, men det skal der laves om på i 2018.