CRICKET: 4. division syd Kerteminde-Esbjerg
Kerteminde Cricketklub indledte årets turnering, da der søndag var besøg fra Esbjerg. De to klubber benyttede det gode vejr til at spille deres første kamp i 4. division syd på Kertemindes smukke cricketbane.
Kerteminde vandt lodtrækningen og gik først i marken. Her var kasterne helt på toppen og fik Esbjerg ud for bare 88 point på 20 over. Niranjan Vikram og Duncan Soine tog begge tre gærder for henholdsvis 12 og 30 point. Santhos Selvakumer og Andreas Rasmussen tog begge 2 gærder for henholdsvis 3 og 14 point.
Kerteminde startede med Ammar Bhatti og Andreas Rasmussen ved gærdet. Ammar Bhatti måtte som eneste Kertemindegærdespiller se sig kastet ud efter at have scoret 12 point. Han blev erstattet af Rasmus Bendtsen, som sammen med Andreas sørgede for de restende point uden yderligere gærdefald. Andreas Rasmussen blev topscorer med 34 point mens Rasmus Bendtsen scorede 31 point, begge not out, mens de restende 12 point var ekstra. Dermed vandt Kerteminde en stor sejr på 9 stående gærder og får dermed 2 turneringspoint mens Esbjerg måtte tage hjem uden point. Næste kamp er mod på søndag mod Kolding på udebane.
(BEN)