Kerteminde tabte det fynske cricketlokalopgør
CRICKET: 3. division vest Kerteminde-Fyn 69 point for 10-74 point for 4.
Lørdag blev der spillet fynsk lokalopgør på Kerteminde Cricketstadion, hvor det nyoprykkede hjemmehold mødte Fyn. Kerteminde var først ved gærdet og her blev det til beskedne 69 point for alle. Martin Vitten Pedersen var bedst med 13 point. Den tidligere Kertemindespiller Tara Kamran var med 3 gærder for 16 point hård ved sine tidligere holdkammerater.
Kerteminde fik en rimelig start på deres marktur, idet åbningskasterne Nevathan Pirabatharan og Farhat Abir leverede god og farlig kastning. Nevathan blev bedste kaster med 2 gærder for 9 point mens Farhat tog 2 gærder for 23 point, men da de var færdige med deres over, så kneb det da afløsningskasterne kom på. Samtidigt viste Fyns Azis Ahmad godt gærdespil og med sine 51 point not out sørgede han for at Fyn vandt med 6 stående gærder. (BEN)
You must be logged in to post a comment.