Spillets historie og optagelse her i landet begyndte omkring 1860. Den første officielle kamp i Danmark fandt sted i Sorø den 7. oktober 1866

I 1870èrne og 80`erne bredte spillet sig over det ganske land. De fleste af de klubber, som i 1889 var med til at stifte Dansk Boldspil union havde cricket, som deres hovedidrætsgren og i de næste 20 år frem mod første verdenskrig, havde snart sagt hver eneste flække i landet sit crickethold. De største byer endda flere klubber.

Men de gyldne tider varede ikke ved. Interessen for fodbold var stigende og efterhånden blev cricket henvist til sekundære roller indenfor de forskellige klubber. Enkelte steder stiftedes ”rene” cricketklubber, andre steder kunne cricket opretholde positionen som klubbens ”fornemste idrætsgren”. Men mange crickethold og hermed cricketbyer måtte ”lade livet” op gennem 20èrne og 30èrne.

2. Verdenskrig skabte nye problemer, både med materiel og transport, men spillet cricket blev der dog stadig, organiseret indenfor de enkelte landsdeles boldspil-unioner. De fleste steder efterhånden i noget af en skyggetilværelse. Noget som fodboldspillerne kunne forlystre sig med i sommerperioden.

Der har været gode traditioner for spillet i Kerteminde

I forrige århundrede blev der spillet cricket i Kerteminde. I 1890 mødtes Odense boldklub og KB i en privatkamp. Omkring 1900-1911 deltog Kerteminde sammen med Nyborg, Olympia, Assens, Svendborg, Glamsbjerg, Middelfart og OB i turneringskampe.

Fra 1916 og indtil 1928 deltog Kerteminde ikke i turneringer. Siden kom der atter gang i spillet og i 1929 vandtes det Fynske mesterskab i A-rækken, blot 2 år efter man havde genoptaget cricketspillet under navnet Kerteminde Boldklub.

Det blev til yderligere til Fynsmesterskab i A-rækken i 1932,  i juniorrækken 1934, B-rækken 1942, 1944 0g 1949.

Kerteminde Cricketklub blev en realitet på en stiftende generalforsamling den 3. november 1954.

Citat:

  • 1 (vedtægter for KC)

Klubbens navn er Kerteminde Cricketklub. Stiftet den 3. november 1954 og afløser den oprindelige klub`s cricketafdeling, der blev stiftet 1. oktober 1927, under navnet Kerteminde Boldklub.

Klubbens formål er, ved dyrkelse af spil, turneringer, opvisninger og lignende, at udbrede interessen for og kendskab til cricket

Citat slut

Adskillelsen fra boldklubben betød ikke at man ikke kunne tåle hinanden. Man har gennem 25 år haft et meget nært og godt samarbejde mellem klubberne for at skaffe penge til at drive klubberne med. De første år var det nytårsballer og gennem 16 år har det været byfester som har arbejdet sammen om og uden byfesterne er det svært at vide hvordan, man kunne køre klubben økonomisk.

Den nystiftede cricketklub blev medlem af Dansk Cricket-forbund, som var stiftet året før.

Man deltog med et seniorhold i 2.division ved klubbens start. Her spillede man til 1968 hvor man rykke ned i 3. division efter flere års kamp mod nedrykning. Bedste placering opnåede holdet i 1960, hvor man blev nr 2 i 2. division. De næste 10 år har KC deltaget i 3. division. Bedste placering her er, en 3. plads i 1972 og 1973.

KC`s 1. seniorhold har deltaget i 211 turneringskampe, vundet 85 kampe, tabt 122 kampe, 0 uafgjort, 4 kampe blev ikke færdig efter 1. halvleg.

Hvor KC havde folk på statiklisterne, både kaste og gærdesiden. Navne som Svend Å Hansen, som med 1348 over 2913 point for 345 gærder, 365 maiden og et gennemsnit på 8,44. Som var det bedste i 1. og 2. div i Danmark fra 1954- 1978.

Hvor Axel Pedersen, Jørgen Nielsen og Arne Løkke også var på denne liste i tiden fra 1954-1978.

Peter Palle Klokker….En stor spiller som startet i Kerteminde og der spillede mange ungdomspiller og lidt senior. Toppe han i 1973.. 3 div midt med gærde spil:

12 halvleg, 3 not a, point i alt 428, største scorer 104 og gennemsnit 47,5

Peter Palle Klokker

Kastning i samme periode.

133 over, 42 maiden, 284 løb, 40 gærder og gennemsnit på 7,1

I 1974 meldte han sig ind i B1909

De første år i KC havde man et juniorhold, men efter nogle år var det, som om ungdomsarbejdet gik i stå. Først omkring 1963 kom der gang i ungdomsarbejdet igen.

I 1979 er KC i den lykkelige situation, at kunne mønstre en sund ungdomsafdeling, især de helt unge har man fået et godt tag i, således at der er noget at bygge videre på.

Noget nyt inden for cricket er inde cricket, som er med til at holde cricket i gang, også om vinteren. Med specielle gummibolde har dette været med til at få flere til at få lyst til at spille cricket.

Også her spiller man turnering. Dog med en del til lempelser i reglerne så spillet passer til en hal.

Sidste skud på cricketstammen er pigecricket. Her må Kerteminde siges at være foregangsmænd (m/k)

I 1977 tog man i KC initiativet til et stævne, hvor fire pigehold mødtes indendørs, således at pigerne kunne få deres indendørsstævne på samme måde, som de mandlige ungdom længe havde haft.

Der var Amanda døtrene de første danske mestre med Susanne Nielsen, Kerteminde som omdrejningspunkt i pige/dame cricket og Poul Juel Winther som initiativet og træner

De blev danske mester i 1977, 1978 og 1980.

Egentlig kunne man blive ved med at remse op, men her skal rundes af med følgende resultater:

KC`s første lilleputhold nogensinde blev kredsvinder i 1965 og 1966 og hermed uofficiel danske mester. I 1967, 1968,1971 og 1974 blev juniorerne kredsvinder. I 1974 nåede KC at deltage i finalen om det danske mesterskab for junior.

I 1975 var Kerteminde junior hold i DM-finalen mod Svandholm, som vi tabte til. Der var store navne på Svandholm`s hold som Ole Mortensen og Michael Mortensen som de toneangivende spiller. Kerteminde`s holdet bestod af Erik L Pedersen, Svend Andersen, Peter Jørgensen, Søren Klokker, Chr. Scheffmann, Jens Nielsen, Finn Christensen, Bjarne Rasmussen, Jan L Pedersen, Claus Andersen, Susanne Nielsen og Torben Rasmussen

I sæsonen 1979/80 har Kerteminde Cricketklub tilmeldt 2 seniorhold, pokalhold (senior), 1. juniorhold, 1. pigehold, 1. drengehold og et lilleputhold til udendørsturneringen.

Til Indendørsturneringen er der tilmeldt 1 senior, 1 junior, 1 pige, 1 drenge og 1 lilleputhold. Og som noget nyt 1 miniputhold