Kertemindehallerne lagde påskelørdag halvgulv til kampene om årets danske mesterskab for miniputter.
10 hold fra det meste af Danmark (og lige en bid af Nordtyskland) dystede på livet løs om titlen på de tre baner (den nye hal var delt op i to baner). Breddekonsulent Frederik Klokker og Jörg Krüger styrede med fast hånd begivenhederne med god hjælp fra diverse trænere, så tidsplanerne blev overholdt og stævnet afholdt i god ro og orden.
Undervejs i stævnet blev der både vist flot og stilrent cricket af de unge spillere, også selv om der var stor forskel på spillernes tekniske formåen. Nogle har spillet i flere år mens andre næsten lige er begyndt. Nogle har også helt tydeligt set de voksne stjerner udfolde sig på fjernsynet med diverse kunstslag. Nogle blev udført med større succes end andre. Efter at de 20 kampe var spillet kunne man gå videre til overrækkelse af medaljerne. Frederik Klokker assisteret af Jörg Krüger stod for uddelingen af de mange medaljer (der var medaljer til alle hold, nogle af lidt finere metal end andre) og der blev startet med nummer 10 mens mestrene måtte vente til sidst med deres medaljer.
Nummer 10: Marie Jørgensen Skolen (Odense)
Nummer 9: Husum 3
Nummer 8: Svanholm 2
Nummer 7: Esbjerg
Nummer 6: AB
Nummer 5: Fredericia
Nummer 4: Husum 2
Nummer 3: Køge
Nummer 2: Husum 1
Nummer 1 og dansk mester 2016: Svanholm 1
SE FLERE BILLEDER FRA EVENTET
You must be logged in to post a comment.