Cricket i blodårerne (Artikel fra Kjerteminde Avis)

 

Poul Winther har cricket i blodet, og det har han haft siden barnsben. 

Poul Winther er mangeårigt medlem af Kerteminde Cricketklub og cricket har fyldt meget i hans liv. Det optager sådan set stadig en stor plads både tidsmæssigt, men også i hjertet. Når talen falder på den gamle engelske holdsport lyser glæden ud af Pouls øjne.

– Det er en livsstil, siger han. – Selvom jeg har prøvet på at toppe i mange år, så er det endnu ikke lykkedes mig. Heldigvis har familien været meget forstående overfor mit engagement, og min hustru Mia har tit været med på vores ture, både rundt i landet og i udlandet.

Poul Wintehers lange dans med cricket startede helt fra han var barn og spillede på Kertemindes bagveje. Officielt har han været tilklyttet Kerteminde Cricketklub siden 1958, hvor han kom i bestyrelsen i 1966 og kort tid efter besad han formandsposten, blot 23 år gammel. Her blev han i 25 år, hvorefter han også fungerede som kasserer i en rum tid.

Et liv med cricket

Poul Winther, der i dag er bosat i Viby på Hindsholm, startede med at spillede cricket i årene omkring 1957, da han flyttede til Fedet i Kerteminde. Her blev der nemlig spillet cricket på bagvejen, og Kertemindes forskellige bydele havde hold hvor imellem der blev dystet. Bl.a. mod holdet fra Lillestranden blev der spillet. Det var også i disse år at man fik en bane på Ahlefeldtsvej. Men ellers lå der intererimistiske baner både overfor det gamle sygehus og ved Parkvænget. Poul spillede oprindeligt fodbold, men da cricket og fodbold dengang var tæt knyttet sammen, blev han spurgt om ikke han ville med en tur til Varde og Blåvand at spille, og sådan blev det. – Jeg blev lokket, fortæller han med et glimt i øjet.

Pouls første cricket-kamp blev spillet i 1958, da han var 15 år gammel og det foregik i Holstrebro. Han blev “solgt” til spillet, som han selv forklarer det, og var fast mand på holdet siden da.  – Dengang spillede man kampe i sommersæsonen, omkring otte på en sæson. Og så spillede man faktisk ikke resten af året, fortæller han. Eller, dvs. man spillede faktisk inden døre i kælderen på Kerteminde Skoles 1901-bygning.

– Det havde vi fået lov til af pedellen, fortæller Poul. Dette foregik med tennisbolde, da en cricketbold er lavet af hårdere materiale og derfor ikke egner sig indendørs. Poul henter en cricketbold så den kan anskues på nærmere hold, og samtidigt viser han lige hvordan bolden skal kastes, og hvordan man kan lave forskellige boldfinter med komplicerede kastestile. Han er svær at stoppe, når først han kommer i gang med at tale om spillet, men det er jo også derfor vi er her.

Cricket er et forholdsvist kompliceret spil, og Poul forsøger at forklare mig lidt om det:

– Ser du, der er 11 spillere på hvert af de to hold der dyster. En cricketbane er oval, med to gærder; et i hver ende. Det fungerer lidt ligesom langbold, og der løbes mellem de to gærder. Gærdet er to pinde sat i jorden, sat med en afstand så bolden ikke kan gå igennem. Hertil kommer to overlæggere. Der spilles ikke på tid, men på bolde. Og det er derfor et spil cricket kan vare over flere timer, ja næsten en hel dag. Da Poul stadig spillede kunne det vare i ca. 10 timer. I dag spiller man omkring de tre timer, da folk ellers ikke har tid til det, forklarer han.

Boldklubberne og byfesterne

I tidernes morgen afholdtes der hvert år byfest I Kerteminde i starten af juli måned. Det startede ude ved Kertemindehallen, og både cricketklubben og boldklubben havde her en finger med i spillet, da det var 30-40 frivillige der stod bag det hele. – Det tog enormt meget planlægningstid, fortæller Poul. Det var med tivoli, bands, tombolaer og alt hvad den kunne trække. – Af tivoliet fik vi penge til at booke bands, og heriblandt blev bl.a. booket Bamses Venner, Grethe Sønck og Johnny Reimar. Byfesten blev senere flyttet til Nordstranden, de der skulle bygges en ny hal, men desværre døde byfesten hen i 1980’erne.

– Faktisk blev vi uenige med tivoliet om hvilken dato byfesten skulle placeres. Pludselig ville de rykke den længere ind i juli, og det var der ingen af alle os frivillige der var indstillet på. Vi havde simpelthen ikke mulighed for det. Derfor stoppede deres samarbejde, og et nyt samarbejde med et andet tivoli startede.

– Desværre snød de os for 30.000 kr. og det satte en stopper for det hele. Og det var rigtig ærgerligt, fortæller Poul, for de byfester gav faktisk et solidt økonomisk grundlag for bold- og cricketklubbernes økonomi.

Lidt crickethistorie

Kerteminde Cricketklub har en lang og stolt fortid og eksisterer som sådan endnu, omen i mindre omfang. Kerteminde Kricket Klub, som den oprindeligt hed, blev oprindeligt stiftet i juni 1894, i følge Svend Novrups værk En by og dens avis. Det var oprindeligt de engelske jernbanearbejdere, der kom til landet, der introducerede danskerne til sporten. Spillet stammer tilbage fra det 16. århundredes England, og er i dag den mest populære sport i verden efter fodbold. Senere er det Kerteminde Sportsklub, der kommer til at stå for både cricket og gymnastik i kommunen. Der trænes dengang hårdt for at slå modstanderne, der både kom fra Fyn og Jylland – hverdage fra kl. 6 morgen (arbejdet kalder kl. 8) og søndage fra kl. 9.30. I 1897 omdøbes klubben til Kerteminde Boldklub, og kommunen indkøber cricketmateriel til Borger- og realskolen på kateketens forslag, så cricket kan erstatte gymnastik om sommeren.

Omkring 1. Verdenskrig lå cricketklubben stille.

I 1927 stiftes Kjerteminde Boldklub som cricketklub inklusive fodbold, og cricketafdelingen har fra start 25 medlemmer. Umiddelbart efter forærer Grev Ahlefeldt Laurvig klubben jord til en sportsplads ved Sydstranden langs det, der i dag af samme grund hedder Ahlefeldtsvej. I 1929 har cricketafdelingen 95 medlemmer, heraf 50 passive. I 1953 står det nye Stadion på Odensevej færdig og det bliver for cricketspillerne vigtigt, da de bliver forbudt at spille på Ahlefeldtsvej, da vildfarne “seksere” er havnet på kaffebordene i haverne bag Klintevejens huse.

Da landsturneringen i cricket oprettes, anbringes Kerteminde i 2. division og gør det pænt. Klubben har fostret stortalenter som Peter Palle Klokker, Axel Lindorf og til dags dato en af verdens bedste cricketspillere; nemlig Peter Palles søn Frederik Klokker, der i dag er ansat i Dansk Cricket- Forbund som udviklingskonsulent, hvor han både skal tage sig af de nye spillere, som han nu starter med at instruere i skolerne med den nye skolelov. Dette gør han sammen med sin gamle træner Poul Winther.

En ny generation af cricketspillere forhåbentligt på vej

Poul er stadig engageret i cricketspillet i dag, og det med stor entusiasme. Han har teamet op med Danmarks bedste gærdespiller; Frederik Klokker, der oprindeligt er fra Hindsholm og nu bosat i Kerteminde. Poul Winther trænede faktisk selv Frederik i tidernes morgen, da Kerteminde Cricketklub havde Danmarks bedste lilleput og juniorhold. Kerteminde havde dengang hele syv ungdomslandsholdsspirere, men da de nåede 14-15 års alderen forsvandt interessen, og dermed holdene desværre, fortæller Poul.

Sammen tager Poul Winther og Frederik Klokker nu rundt på folkeskoler og introducerer børnene til cricketspillet i forbindelse med at den nye folkeskolereform giver idrætten en større mulighed for bedre at kunne præsentere idrætsgrenen i skoletiden. – Vi underviser nu børn i 2. og 3. klasse, og vi håber at vi på denne måde kan vække lidt interesse for sporten hos de helt små på denne måde, og forhåbentligt kan vi i nærmeste fremtid danne nye hold til klubben, – Børnene virker heldigvis interesserede, fortæller Poul, der sammen med Frederik forsøger et arrangere små turneringer skolerne i kommunen imellem.

Poul Winthers store ønske er at Kerteminde Cricket igen kommer til et blomstre. – Men det kræver et stort engagement og nogle stabile folk, der også kan tage sig af de små hold.